Kørekort til Motorcykel


Lær at køre motorcykel i løbet af én måned. Vi har erfaring med mere end 4.000 kørekort til motorcykel.

 

Kørekort til motorcykel er kun for deltagere, der allerede har kørekort til bil.

Vi afvikler 29 teorilektioner og 22 kørelektioner i et kompakt program. Så har du kørekort til motorcykel efter cirka en måned.

 


Hvorfor vælge os ?


Vi kører selv motorcykel – både i arbejdstiden og i fritiden – og vi er med dig hele vejen i forløbet. Vi deltager selv på motorcykel på manøvrebanen, på vejen og på Jyllandsringen, så du hele tiden har tæt sparring og tydelig feedback.

Motorcykler fylder alt hos os. Vi følger med i nyhederne, læser artiklerne, ser udstillingerne og kender forhandlerne – så du kan altid spørge løs. På vores MC-hold handler undervisningen kun om motorcykler, og holdene består udelukkende af elever, der tager kørekort til motorcykel.

På kurset møder du Asger Heinrich Nielsen og Lennart Heinrich Nielsen. Vi kører begge BMW Adventure og har kørt motorcykel i det meste af Europa. Med over 30 års erfaring i undervisning og kurser har vi solid baggrund inden for banekørsel, gruskørsel og almindelig vejtræning.

Vores vigtigste opgave er at give vores erfaring videre og gøre dig til en dygtig og sikker motorcyklist. Målet er, at du møder til køreprøve med stærke færdigheder – og de bedste muligheder for at bestå første gang.

Sikkerhed kommer altid først. Derfor arbejder vi grundigt med de teknikker og trafikale kompetencer, der gør den største forskel, bl.a.

  • bremsning
  • kontrastyring
  • balance
  • synlighed i trafikken
  • forståelse af andre trafikanters køremønstre
  • forberedelse til livet som motorcyklist

Mellem os har vi mere end 60 års erfaring på motorcykel. Vi har oplevet utallige situationer, hvor træning og teknik har gjort forskellen – og det er præcis den viden, vi giver videre til dig. Har du noget, der driller, træner vi videre, til det sidder.

Vi glæder os til at sende dig trygt ud på vejene – og byde dig velkommen til livet som motorcyklist.


Du kommer på FDM Jyllandsringen


Som eneste køreskole i Nordjylland afvikler vi køreteknisk kursus på Danmarks største racerbane - FDM Jyllandsringen.

Du får en dag på racerbane med mulighed for at afprøve grænser. På Jyllandsringen køres både med og uden sidevogn.

Denne dag vil helt sikkert få det store smil frem, flytte dine grænser og øge dine evner på en motorcykel.


Køreprøven foregår hos os

Køreprøven starter på vores manøvrebane ved Køreskolecenteret. Prøven består af flere dele: Først skal du lave et kontroltjek af 3-4 punkter på motorcyklen. Derefter gennemfører du 5 manøvreprøver på banen. Når de er bestået, fortsætter prøven på offentlig vej. Køreprøven afsluttes tilbage på Køreskolecenteret, hvor du får udleveret dit motorcykelkørekort.

Som den eneste køreskole i Aalborg har vi egen manøvrebane med en fast, permanent opstilling af de obligatoriske manøvreprøver. Det betyder, at du kan træne øvelserne inden hver køretime, så du bliver tryg og sikker i dem.

Har du din egen motorcykel, kan du desuden køre alt det ekstra, du vil på banen. Det er både lovligt og gratis – og bagefter kan du bare parkere i vores garage, klar til næste gang.

Med 2 kørelærere og 2 prøvesagkyndige kan vi have op til 14 prøver om dagen, så hele holdet kan få kørekort i samme uge.


Sikkerhedsudstyr

Til både køreundervisning og køreprøve er det obligatorisk at køre i heldækkende sikkerhedsudstyr – og vi anbefaler selvfølgelig, at du også gør det bagefter.

Vi stiller alt udstyr til rådighed og klæder dig på med hjelm, rygskjold, jakke og bukser med godkendt beskyttelse, støvler og handsker.
Udlånstøjet findes i “normale” størrelser. Er du i tvivl om størrelsen, så ring gerne. Af hygiejnehensyn skal du have ski- eller løbetøj på under vores udstyr.

Har du dit eget udstyr, må du naturligvis bruge det, så længe det lever op til de gældende godkendelseskrav. Er du i tvivl, så spørg os – vi hjælper gerne.


De bedste motorcykler

Vi har et bredt udvalg af nyere skolemotorcykler fra BMW, Honda, Suzuki og Yamaha. Motorcyklerne er forskellige, og du får mulighed for at prøve dem alle. Det giver dig både erfaring med flere typer – og gør det lettere at finde ud af, hvilken model der passer bedst til dig, hvis du senere vil købe din egen.

Vi har både 1-, 2- og 4-cylindrede motorcykler, og alle er udstyret med ABS-bremser. ABS (Anti Blokerings System) er en vigtig sikkerhed på motorcykel, fordi det hjælper med at forhindre hjulblokering ved hårde opbremsninger – og kan være afgørende for at undgå et styrt.

Flere af vores skolecykler har også ekstra komfort- og sikkerhedsudstyr som varmehåndtag, gearshift pro (op/ned uden kobling), antispin og fartpilot.

I vores garage har du desuden gode muligheder for at se motorcyklerne tæt på og få indsigt i det tekniske – så du lærer din motorcykel ordentligt at kende.

Se alle motorcyklerne - klik hér

Undervisningen til motorcykel foregår på Køreskolecentret 

Se mere om:


Undervisningen Priser

 

Vores MC'er Fællesture

 

Hold og tilmelding

 

Køretekniske kurser

 

Det får du hos os:

  • Kun motorcyklister: Kun kommende motorcyklister på vores kurser, alle med bilkørekort.

  • Egen manøvrebane: Aalborgs eneste køreskole med egen manøvrebane, hvor du kan træne manøvreprøver hver gang du skal køre.

  • Kompakt program: 7 gange teori og 7 gange kørsel. Kørekort efter én måned.

  • Køreteknik: Foregår på FDM Jyllandsringen - Danmarks største racerbane.
  • Bestå første gang: 98% består køreprøven første gang.

Følg med:



Vi har mere end 500 modtagere af vores nyhedsbrev til tidligere motorcykelelever, hvor vi inviterer på fællesture, mini-ferier, kørekurser og andre arrangementer på din egen MC.

Som tidligere elev er du også altid velkommen til at låne manøvrebanen med din egen MC, stille spørgsmål eller bare få en kop kaffe.

 

Tilmeld nyhedsbrev