Kørekort til Motorcykel


Lær at køre motorcykel i løbet af én måned. Vi har erfaring med mere end 2.000 kørekort til motorcykel.

Kørekort til motorcykel er kun for deltagere, der allerede har kørekort til bil.

Vi afvikler 29 teorilektioner og 22 kørelektioner i et kompakt program. Så har du kørekort til motorcykel efter cirka en måned.


Hvorfor vælge os ?


Vi kører selv motorcykel både på arbejde og i fritiden


Vi følger dig i hele undervisningsforløbet og deltager selv på motorcykel både på manøvrebanen, på vejen og på Jyllandsringen.

- og så læser vi alle bladene, følger artiklerne på nettet, ser alle udstillingerne og kender alle forhandlerne. Vi er med andre ord klar til at svare på alle dine spørgsmål.

På vores motorcykel kurser hører du kun om motorcykler

Holdene består kun af elever, som tager kørekort til motorcykel. På kurset møder du Asger Heinrich Nielsen og Lennart Heinrich Nielsen. Vi kører begge BMW og har blandt andet været rundt på motorcykel i det meste af Europa. Asger underviser også på FDM's motorcykelkurser og har endvidere stor erfaring med banekørsel.

Vi sætter stor ære i, at videregive egne erfaringer og gøre dig til en god motorcyklist. Vores mål er, at få de bedste evner frem i dig, så du går til køreprøve med færdigheder til at bestå første gang. 

Vi sætter sikkerheden over alt andet. Derfor lægger vi stor vægt på, at undervise dig i de rigtige teknikker og øge dine færdselsmæssige kompetencer. Det indeholder blandt andet:

  • bremsning
  • kontrastyring
  • balance
  • synlighed i trafikken
  • andre trafikanters køremønstre
  • forberedelse til livet som motorcyklist

Mellem os har vi mere end 50 års erfaring i at køre motorcykel. Begge har vi oplevet utallige situationer, hvor vi har undgået påkørsler og andre trafikfarlige situationer, fordi vi kontinuerligt holder vores kompetencer ved lige. Vi videregiver alt det vi kan til dig, og er der noget du har svært ved, bliver vi ved til du kan. Vi glæder os til at sende dig ud på vejene og byde dig velkommen til livet som motorcyklist.


Du kommer på FDM Jyllandsringen


Som den eneste køreskole i Nordjylland afvikler vi køreteknisk kursus på Danmarks største racerbane - FDM Jyllandsringen.

Du får en dag på racerbane med mulighed for at afprøve grænser. På Jyllandsringen køres både med og uden sidevogn.

Denne dag vil helt sikkert få det store smil frem, flytte dine grænser og øge dine evner på en motorcykel.


Køreprøven foregår hos os

Køreprøven starter på vores bane på Køreskolecenteret. Prøven er sammensat af flere delelementer. Først skal du kontrollere 2-3 ting på motorcyklen og derefter gennemkøre 5 manøvreprøver på banen. Når de er bestået, følger den del af køreprøven, som foregår på vej. Vi returnerer efterfølgende atter til Køreskolecenteret, hvor du får udleveret dit kørekort til motorcykel.

Som den eneste køreskole i Aalborg, har vi egen manøvrebane, og kan derfor tilbyde dig en permanent opstilling af de obligatoriske manøvreprøver. Derfor har du hos os mulighed for at træne øvelserne, forud for hver kørelektion. 

Køreprøver til motorcykel afholdes på vores bane på mandage eller tirsdage. Vi kan have op til ti prøver om dagen.

Sikkerhedsudstyr

Til køreundervisningen og køreprøven er det obligatorisk at køre i heldækkende sikkerhedsudstyr. Vi anbefaler naturligvis, at du også vælger at gøre det efter køreprøven

Vi stiller alt udstyr til rådighed, og klæder dig på med styrthjelm, rygskjold, bukser og jakke med beskyttelse, støvler og handsker. Har du købt dit eget udstyr, må du selvfølgelig gerne bruge det, så længe det opfylder de gældende krav om godkendelse. Er du i tvivl, er du velkommen til at spørge os.


De bedste motorcykler


Vi har et bredt udvalg af nye motorcykler fra BMW, Honda og Yamaha.

Alle er forskellige og du må prøve dem alle sammen. Ud over en erfaring med flere typer, hjælper det dig også til at finde frem til, hvilken model du selv skal købe.

Der er både 1, 2 og 4-cylindrede maskiner og alle har ABS bremser.
ABS bremser (Anti Blokerings System) er en vigtig sikkerhed på motorcykel. Ved at forhindre hjulblokade, kan ABS systemet redde dig fra et styrt under kraftige opbremsninger.

I vores garage er der gode muligheder for at se nærmere på motorcyklerne og lære alt det tekniske.

Undervisningen til motorcykel foregår på Køreskolecentret 

Se mere om:


Undervisningen Priser

 

Vores MC'er Fællesture

 

Hold og tilmelding

 

Køretekniske kurser

 

Det får du hos os:

  • Kun motorcyklister: Kun kommende motorcyklister på vores kurser, alle med bilkørekort.

  • Egen manøvrebane: Aalborgs eneste køreskole med egen manøvrebane, hvor du kan træne manøvreprøver hver gang du skal køre.

  • Kompakt program: 7 gange teori og 7 gange kørsel. Kørekort efter én måned.

  • Køreteknik: Foregår på FDM Jyllandsringen - Danmarks største racerbane.
  • Bestå første gang: 97% består køreprøven første gang.

Følg med:



Vi har mere end 500 modtagere af vores nyhedsbrev til tidligere motorcykelelever, hvor vi inviterer på fællesture, mini-ferier, kørekurser og andre arrangementer på din egen MC.

Som tidligere elev er du også altid velkommen til at låne manøvrebanen med din egen MC, stille spørgsmål eller bare få en kop kaffe.

 

Tilmeld nyhedsbrev