Kontrollerende prøve


En kontrollerende køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve.

Har du flere kørekortkategorier, skal du bestå teoriprøven senest i 2. forsøg og køreprøven senest i 2. forsøg - ellers skal du generhverve til alle kategorier. 

Der er ikke krav om køreundervisning, men det er en god idé at tage et par teori- og køretimer, inden du skal aflægge prøven. Behovet for undervisning afhænger meget af dig. Hvornår har du sidst taget kørekort?, kører du bil til daglig (manuel eller automatgear)? Er du god til at arbejde selv? eller skal du deltage på et teorikursus.

Hos os kan du vælge enten at køre med automatgear eller manuelt gear.


Om prøverne:


Teoriprøven

- består af 25 billeder med færdselssituationer, lovbestemmelser eller færdselsregler, og du må max have fejl ved 5 billeder.

Køreprøven

- foregår i en skolevogn sammen med den prøvesagkyndige. Udover at køre bilen, skal du også kunne undersøge og kontrollere bilens indretning og udstyr, herunder kontrol af lygter, bremser, styreapparat, bærende dele, motor, udstødning m.v.

OBS! Istedet for den kontrollerende prøve, kan du vælge at udvide dit kørekort til en ny kategori (f.eks.motorcykel).

Når du aflægger prøve til den nye kategori er betingelserne de samme som ved den kontrollerende prøve, d.v.s. at du skal bestå prøven for at beholde dit kørekort til bil, men nu får du også en udvidelse af dit kørekort og får dermed lidt mere for pengene!

Udvidelse skal være til et kørekort hvor der aflægges både teori- og køreprøve, og du kan derfor ikke udvide til sidevognskørekort (ingen prøve) eller trailer kørekort (kun praktisk prøve).